Bjældevednisser indtager Musikskolen igen 12., 13. og 14. dec.

Bjældevednisser indtager Musikskolen igen
 
En tilbagevendende begivenhed på Næstved Musikskole er forestillingen Nisseballade i Bjældeved. I år – for 28. år i træk – skal der igen være fyldt op af nisser, sange, orkestre og god musik i Søjlesalen på Skellet 29. Salen er i Balladens anledning forandret til byen Bjældeved, og her bor komponisten Axel E. Rando, som ikke bryder sig om risengrød og nisser. 55 nisser i alle aldre er på scenen for at få ham på bedre tanker, så det lykkes ham at få komponeret årets julemelodi. Nisserne bliver godt hjulpet af Axels søde og nissevenlige kone Ritt.
 
I år spilles rollen som komponist Axel E. Rando af Magnus Sommerstedt. Magnus kan samtidig fejre sit 15. år i Bjældeved – de første 14 år dog som nisse. Hans kone Ritt har også jubilæum – hun spilles af Freja Winther Jacobsen, som i år runder sit tiende år i Bjældeved.
 
Borgmester Juhl spilles af Flemming Kolacinski, Bjældeved Byorkester ledes af hr. Båt spillet af Bent Kværndrup, og forklædt som byorkestermusikere ses lærere fra Musikskolen.
 
Fakta om forestillingen nu og før
Forestillingens orkester består af elever under ledelse af Jens Olsen, som også er komponist til alle sangene, lige bortset fra årets julemelodi, som i virkeligheden er komponeret af Musikskolens nye accordeonlærer Dean Delgiusto. Hanne Winther Knudsen står for sangtekster og indstudering af Nisseballaden. Den bygger på en ide udarbejdet af hende selv og Jens Olsen, da den daværende leder Poul Chr. Nielsen foreslog, at musikskolen ‘lige skulle ha’ en lille hyggelig juleforestilling for de mindste elever’. I 2017 – 28 år efter – og med talrige omarbejdelser og finurlige tilføjelser (Hans Chr. Hansen og Calle Paulsen har en stor del af æren for dem) er de mange medvirkende nisser i alderen 5 – 16 år.
 
Nisseballade i Bjældeved opføres
tirsdag d. 12. december kl. 19.00
onsdag d. 13. december kl. 17.00
torsdag d. 14. december kl. 19.00
 
Billetter á 40,- kan bestilles på Musikskolen, tlf. 5588 3920 eller mail musikskolen@naestved.dk
Og der er gløgg, saft og pebernødder med i prisen.

Musikforskole

Instrument/sang

Sammenspil/kor

Drama

Andre tilbud

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse her. Vi regner med at du er ok med det, men du kan fravælge det, hvis du ønsker. læs mere

Indstillingerne for cookies er på dette websted sat til "Tillad cookies" for at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter brugen af webstedet uden at ændre din browsers indstillinger for cookies - eller klikker på Accept - så accepterer og godkender du dette. The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Luk