Kulturnat på JB10 – 5. oktober

Kulturnat på JB10 præsenteret af Næstved Musikskole og Næstved Ungdomsskole:
Årets Kulturnat banker på døren. De røde sofaer har indtaget kommunens pladser og stræder. De unge ildsjæle i Ungdomsprojekthuset JB10 og på Skellet i Musikskolen er i fuld gang med forberedelserne, så de står klar til at give publikum en gedigen musikalsk oplevelse i Jernbanegade nr. 10 fredag d. 5. oktober.
Der er lagt op til et musikalsk event med svedig soul, forførende funk og medrivende rock, når hele 10 forskellige bands fra Næstved Musikskole indtager scenen i JB10. Kom og hør musikskolens elever levere lækre grooves – både cover og originalmusik.
Koncerten starter kl. 18.30 og forventes færdig omkring kl. 21.
Info:
Sted: JB10, Jernbanegade 10, 4700 Næstved
Tid: 18.30-21.00
Dato: Fredag 5. oktober
Entré: Gratis
Bar: Der er mulighed for at købe sodavand, kaffe og te