Jakob Gundel

 
Jeg startede min musikalske “karriere” som 5 årig, da jeg fik mit første trommesæt (jeg havde forinden drevet mine forældre til vanvid ved at hamre og banke på alting…)
Jeg var meget glad for at spille (larme) og startede året efter til undervisning på Næstved musikskole, hvor jeg gik indtil jeg var 14 år, hos henholdsvis Verner Roland og Jens Ulrik.
 
Herefter stod den mest på Rock og Heavy Metal de følgende år, hvor jeg bl.a. spillede med Crawcell og Withering surface, som jeg også nåede at udgive et par plader med.
Efter Gymnasiet, hvor jeg i øvrigt fik undervisning af Lars Lundgaard, søgte jeg ind på MGK i Nykøbing Falster, hvor jeg gik fra 1999 til 2002 og blev undervist af Michael Axen, hvilket var en stor åbenbaring ift at udforske alverdens musikgenrer, hvilket bestemt kan anbefales!
 
Herefter blev jeg ansat i Næstved Musikskole afd. Fensmark, hvor jeg bl.a. har undervist i trommer, sammenspil og teaterkoncert, hvilket jeg stadig gør i dag, men har udvidet ved også at undervise på Skellet og i Nordvest. Derudover spiller jeg bl.a. trommer i prog rock bandet Black Book Lodge, som jeg ligeledes har produceret og mixet to albums med. Jeg har tidligere også spillet med bl.a. Stella Blackrose og Invocator, samt diverse pop,disco og rock kopibands. Når jeg ikke spiller trommer eller underviser, bruger jeg det meste af mit tid på den anden side af “glasset” i studiet, hvor jeg indspiller, producerer og mixer for diverse bands i GainFactory.dk. Så mit liv består altså af musik døgnet rundt, hvilket jeg er meget glad for 🙂
 
Jeg glæder mig til, at få lov til at hjælpe jer med at blive dygtigere, og finde glæden ved musikken.
 

E-mail : jakobgundel@gmail.com
Telefon: 26231366
Underviser i: Trommer - Trommer og slagtøj

Musikforskole

Instrument/sang

Sammenspil/kor

Drama

Andre tilbud

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse her. Vi regner med at du er ok med det, men du kan fravælge det, hvis du ønsker. læs mere

Indstillingerne for cookies er på dette websted sat til "Tillad cookies" for at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter brugen af webstedet uden at ændre din browsers indstillinger for cookies - eller klikker på Accept - så accepterer og godkender du dette. The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Luk