Jørgen Graven Nielsen

 
Jeg er uddannet på Musikkonservatoriet i Odense som Almen Musikpædagog med tværfløjte som hovedinstrument. Bagefter studerede jeg til Musikleder, som er en uddannelse med kor- og orkesterdirektion samt hørelære som hovedfag. Mens jeg gik på konservatoriet, underviste jeg på musikskolerne i Middelfart og Kolding, og jeg dirigerede flere kor og amatørsymfoniorkestre.
 
Efter min uddannelse blev jeg ansat på konservatoriet i Aalborg som underviser i kor- og ensembleledelse, og sidenhen også på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt på Sjællands Kirkemusikskole.
 
På et tidspunkt tænkte jeg, at det kunne være spændende at prøve noget andet, så jeg fik job som musikskoleleder i Trundholm og Nykøbing-Rørvig. Efter dette underviste jeg i en årrække på Holbæk Seminarium i musik og it.
 
Herefter blev jeg uddannelsesleder ved læreruddannelsen på UCC i København, og i den periode læste jeg ved siden af MPA (Master i offentlig administration) på CBS.
 
Og nu er jeg så her i Næstved, hvor jeg er meget glad for at være!
 
Ved siden af det hele har jeg komponeret en hel masse musik, mest for kor, og udgivet det på eget forlag.
 

E-mail : jogran@naestved.dk
Telefon: 25450848

Musik - Grundskole

Instrument/sang

Sammenspil/kor

Drama

Andre tilbud