Maria Dynesen

 
Min musikkarriere begynde som 5 årig i Ringsted Musikskole, hvor jeg kom på et rytmik & sang hold. Få år senere begyndte jeg at spille blokfløjte og som 15 årig begyndte jeg at undervise nogle af nabobørnene – de gav 10 kr. for ½ times blokfløjteundervisning om ugen.
Ca. samtidig mødte jeg Poul Christian Nielsen (vores tidligere musikskoleleder). Han spillede også blokfløjte og jeg syntes, at han spillede ganske fantastisk! Jeg fik lov til at være i en slags mesterlære hos Poul Christian, så jeg fulgte med i nogle år hver gang han underviste på kurser spillede koncerter m.v.
 
En dag i mit syttende år spurgte Poul Christian mig om jeg ville vikariere som blokfløjtelærer en enkelt sæson – og det er jeg jo så egentlig bare aldrig holdt op med… 🙂
Fra 1992 – 2009 havde jeg sammenspilsgruppen Blues Light, der i flere år var blandt de orkestre på Musikskolen, der spillede flest koncerter. I 1996 var vi på besøg i vores norske venskabsby, Gøvik. Tre år i træk var Blues Light cirkusorkester ved et større projekt med SFO børnene fra Lille Næstved Skole afd. Karrebæk.
 
Udover at undervise på Næstved Musikskole, har jeg også været ansat ved: Nykøbing Falster Musikskole, Faxe Musikskole, Haslev Gymnasium, Næstved Gymnasium, Haslev Seminarium, Vordingborg Seminarium, samt nogle kursusforløb andre steder.
 
Derudover har jeg blandt andet været freelance journalist ved folkemusikafdelingen i Danmarks Radio, arbejdet i centerinformationen i Næstved Stor-Center, arbejdet på Sclerosehospitalet i Haslev og fungeret som kirkesanger i flere år.
 
I 1996 kom jeg ind på Almen Musiklæreruddannelsen (AM) på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og blev færdig derfra i 2000 bl.a. med speciale i Babymusik – som en af de første i landet. Som AM´er har man hele tre hovedfag, nemlig korledelse, ensembleledelse og Elementær Musikopdragelse (EM). Blokfløjten fulgte med på et sidespor under navnet ”specialfag”. P.g.a en fejl i kommunikationen fra Konservatoriet fik jeg lov til at kalde mit specialfag for rytmisk blokfløjte – og det har jeg så eksamen i – vist som den eneste i landet.
Klassisk blokfløjte har jeg dog også spillet en del af, og var så heldig i en periode, at være den ene af Michala Petris to elever 🙂
 
Siden 2000 har jeg fortrinsvis undervist i Forældre/Barn Musik og Babymusik. Det giver en helt anden dimension i undervisningen når man både underviser små børn og deres voksne samtidig. Det er meget spændende og utroligt livsbekræftende.
Specielt Babyholdene giver meget glæde, når man oplever de der bitte små børn sitre af begejstring over at høre klokkespillets lyd. Det burde alle opleve 😀
 
Indimellem er jeg ude i dagplejegrupper og/eller børnehaver. Men for det meste er jeg på Musikskolen, og der håber jeg at jeg bliver i mange år endnu. 😉
 

E-mail : musikskolen@naestved.dk
Telefon: 40889090

Musikforskole

Instrument/sang

Sammenspil/kor

Drama

Andre tilbud

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse her. Vi regner med at du er ok med det, men du kan fravælge det, hvis du ønsker. læs mere

Indstillingerne for cookies er på dette websted sat til "Tillad cookies" for at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter brugen af webstedet uden at ændre din browsers indstillinger for cookies - eller klikker på Accept - så accepterer og godkender du dette. The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Luk