Per Carlsen

 
For mig startede musikken tilbage i 1990, da jeg som 9-årig begyndte som keyboardelev på Næstved Musikskole. Jeg lærte al den grundlæggende viden om musik og fik efterhånden lyst til at prøve kræfter med et nyt instrument, nemlig trompeten, og bl.a. Jørn Nørredal, Poul Christian Nielsen og Hendrik Jørgensen har forsøgt at lære mig noget om musik (… om det er lykkedes, må I hellere spørge dem om).
Jeg er uddannet skolelærer i 2005 med bl.a. musik som linjefag og har arbejdet som lærer i 10 år, inden jeg blev fuldtidsansat i Næstved Musikskole. Jeg underviser i instrumenterne trompet og rytmisk klaver. Derudover har jeg forskellige sammenspilshold, bl.a. Big Band 2.0. Endelig er jeg orkesterleder for Big Band 4700 (i daglig tale BB47), som er et full size bigband under Næstved Musikskole.
 
Ud over musikskolearbejdet er jeg områdekonsulent for Levende Musik i Skolen, som er et nationalt kompetencecenter, som arrangerer skolekoncerter i hele landet. Jeg har ansvaret for koncerterne i otte kommuner fra Odsherred i nord til Lolland i syd.
 
Jeg spiller pt. i Four Jacks-coverbandet “Jacks” og partybandet CoverMe. Derudover optræder jeg ofte som trompetsolist i kirkerne i bl.a. Herlufsholm og Hammer.
 
Musikskolen er et fantastisk sted at arbejde med de mange glade elever og nogle helt fantastiske kolleger. Er man først startet på Næstved Musikskole, så er det svært at stoppe igen, da det er et utroligt rart sted at være. Så jeg er glad for, at jeg kunne vende tilbage først som lærer og nu som afdelingsleder.
 

E-mail : percarlsen@gmail.com
Telefon: 40611199

Musikforskole

Instrument/sang

Sammenspil/kor

Drama

Andre tilbud

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse her. Vi regner med at du er ok med det, men du kan fravælge det, hvis du ønsker. læs mere

Indstillingerne for cookies er på dette websted sat til "Tillad cookies" for at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter brugen af webstedet uden at ændre din browsers indstillinger for cookies - eller klikker på Accept - så accepterer og godkender du dette. The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Luk