Praktisk info

Gratis Nodeprogram

Nodeskrivning

på computer

Som elev i Musik- og Kulturskolen har du mange fordele. En af dem er, at vi har købt rettighederne til, at alle vore elever kan downloade et program, der hedder PriMus. Man skal blot sende en e-mail til jekro@naestved.dk. I emnefeltet skriver du ”nodeskrivningsprogram”, og i selve mailen skriver du dit fulde navn, adresse og elevnr. samt hvilket fag, du går til. Så sender vi de nødvendige koder, så du kan downloade programmet og straks gå i gang med at skrive noder.

Fordelene er mange

Du kan skrive de flotteste noder

Du kan høre, det du har skrevet

Du kan skrive en figur, du ikke kan finde ud af at spille, og så høre den spillet - oven i købet kan du selv vælge tempo.

Du kan flytte en melodi til en anden toneart (man kalder det at transponere)

Du kan sætte fotos eller tegninger på nodebladet, så det bliver professionelt at se på.

Du kan skrive musik med op til 16 forskellige stemmer (fx til et helt orkester)

Der er udgivet en flot og meget grundig hjælpebog (en såkaldt manual) på 400 sider. Den koster kun 115 kr. inkl. forsendelse. Men du kan også bruge den gratis udgave af hjælpebogen på skærmen. Den er naturligvis på dansk.

PriMus nu også til Mac

Se på Indigo2’s hjemmeside for priser. www.indigo2.dk. Desværre indgår Mac-udgaven ikke i vores licenser, så her må man selv til lommerne. Men det er stadig billigt! ?

PriMus kursus for begyndere

Hvis du synes. det er lidt svært at få hul på nodeskrivningen, så henvend dig til afdelingsleder Jens Krohn, så kan vi muligvis lave et lille "kom-i-gang-kursus". Skriv til jekro@naestved.dk

Men start altid med at køre filen "Velkommen", som du finder under menupunktet HJÆLP. Den giver svar på mange ting, ligesom Manualen, som du også finder under HJÆLP, også er god at bruge.

Næstved Musik- og Kulturskole | Skellet 29 | 4700 Næstved | Tlf. 5588 3920 | musikkultur@naestved.dk | EAN-nr. 5798007288402