Baby Musik

 
Rigtig hjertelig velkommen til Babymusik på Næstved Musikskole.
 
I denne sæson 2017/2018 er Babymusik GRATIS for børn født i 2017 og 2018!
 

OBS! Babymusik er aflyst pga. møde d. 10. oktober og HUSK at Musikskolen er lukket i uge 42 pga. efterårsferie

 
Man skal dog tilmeldes, blandt andet fordi vi så har kontaktoplysninger på jer i forbindelse med aflysning el. lign. Tilmelding helst via hjemmesiden – men man kan også bare møde op, så klarer vi tilmeldingen på stedet 🙂
Lige nu er der tre hold.
 
Tirsdag kl. 10.45-11.30,
Tirsdag kl. 12.00-12.45 og
Torsdag kl. 12.00–12.45
 
Se film fra tidligere hold HER
 
I løbet af sæsonen vil vi løbende justere på antal af hold og hvornår på ugen holdene ligger. Kan du ikke den dag holdet kører, så kontakt musiklærer Maria Dynesen på tlf.: 40889090. Er der flere, der har ønske om en anden dag/tidspunkt, så ser vi om det kan lade sig gøre.
 
Vi har et rigtig dejligt lyst musiklokale, der er indrettet kun med henblik på undervisning af små børn. Vi har også et puslerum og derudover en skole, fuld af glade musikbørn og musikfamilier!
 
Hvad laver vi?
På Babymusikholdene ”leger” vi med musikkens grundelementer i forskellige sange, danse og lege. Desuden skal vi ride-ranke, vugge, have syns- og høreoplevelser og meget mere i en sjov, kærlig og hyggelig stemning. De fleste børn tager sig en god lang lur bagefter. Vi bruger instrumenter, bolde, faldskærm, vifte, dukker og meget mere! Vi skal naturligvis synge meget. Masser af de gode gamle kendte børnesange krydret med nye stemningsfulde og sjove sange. Vi tager samme sang mange gange. Gentagelser er godt for børnene, og vi voksne får lettere ved at huske sangene.
 
Sted
Skellet 29, lokale 102, som du nemmest finder ved at gå op af brandtrappen i gården.


Fakta om denne undervisning

Underviser(e): Maria Dynesen

Musik - Grundskole

Instrument/sang

Sammenspil/kor

Drama

Andre tilbud