Dobbeltkoncert 22/11 i Gl. Ridehus

Pressemeddelelse
Næstved Musikskoles Brass Band, Chapean Brass Band får besøg af Søværnets Tamburkorps til dobbeltkoncert fredag d. 22. november 2019. Det hele kommer til at foregå i Gl. Ridehus, Grønnegade 10, 4700 Næstved fra kl. 19.00.
Musikskolens brass band, Chapean er så heldige at få besøg af Søværnets Tamburkorps, en unik mulighed for musikerne i musikskolen til at opleve messingblæsere på allerhøjeste niveau. Og ikke mindst også selv få vist for Næstveds borgere, hvad musikskolen kan præstere.
Koncerten er kommet i stand ved, at Tamburkorpsets dirigent Dennis Andersen har kontaktet Chapean og spurgt om de var interesseret i en sådan koncert, og det var de selvfølgelig.
Koncerten vil ligge i 2 afdelinger fra kl. 19.00, hvor Chapean har skruet et flot og festligt program sammen til jer, med meget forskellig musik som præsenterer både orkesteret samt udvalgte solister fra brass bandet på fornemste vis. Koncerten vil her blive præsenteret af de unge medlemmer fra bandet, som vil gøre det ud for konferencier.
Efter pausen tager Søværnets tamburkorps over med et ikke mindst ligeså flot repertoire, dygtigt ledet igennem af korpsets Dirigent, Dennis Andersen, som forøvrigt har en fortid som Kornettist i Chapean Brass Band.
Hele koncerten kommer til at koste 50 kr. som betales ved indgangen. Medlemmer fra forskellige veteran organisationer i Næstved vil stå for billetsalg samt, salg af kaffe/kage, øl og vand i pausen. Og alt overskud går direkte til de lokale veteranforeningers arbejde for veteraner i og omkring Næstved.
Velmødt fredag d. 22. november i Gl. Ridehus, Næstved Kl. 19.00