Spændende, gratis workshops for musikskolens elever!

Oversigt over workshops:

Workshop#1 – Musik på Ipad
Med Peter Buch
 
-Spil, leg, optag, producer, der er mange muligheder.
Et gratis kursus for alle musikskolens elever, uanset niveau.
På dette kursus gennemgår vi hvordan vi kan skabe musik med Ipad’ens forskellige musikprogrammer. Programmer til leg, live-musik og indspilning.
Enkle programmer som GarageBand, Imachine, LaunchPad introduceres senere, og der vil være mulighed for at lave egne kompositioner efter niveau.
Jeg har i mange år selv brugt musikprogrammer til produktioner og til afvikling af live shows. Jeg har produceret musik i eget navn og i samarbejdet med bla Nik&Jay, Filur, Jokeren, Joey Moe, Noah mfl.
Kurset bliver opdelt efter niveau (begynder, let øvet og erfaren).
Alle er velkomne, det eneste krav er at man medbringer egen Ipad
ligeledes at man er indstillet på at købe/downloade enkelte
programmer til brug i undervisningen. Mange apps er gratis, men enkelte koster lidt.
 
Praktisk info:
Kurset forløber over tre lektioner på Næstved Musikskole, Skellet.
 
Max 10 deltagere på holdet.
 
Lektion 1. torsdag d. 16. januar
Begyndere kl. 15.00-16.20
Let øvede kl. 16.30-17.50
Erfarne kl. 18.00-19.30
 
Lektion 2. torsdag d. 23. januar
Begyndere kl. 15.00-16.20
Let øvede kl. 16.30-17.50
Erfarne kl. 18.00-19.30
 
Lektion 3. torsdag d. 30. januar
Begyndere kl. 15.00-16.20
Let øvede kl. 16.30-17.50
Erfarne kl. 18.00-19.30
 
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet til kontoret på tlf: 55883920 eller mail:musikskolen@naestved.dk
 
 
Workshop#2 – Lær at bruge en mixer
Med Jakob Møller Gundel
 
Lær at bruge en mixer i øvelokalet og lave livelyd. Kurset henvender sig til alle musikere og sangere, der kunne tænke sig en god og basal viden, de både kan bruge i øvelokalet, til koncerter, og som basis til at gå videre med egne indspilninger.
Du lærer hvordan en mixer er bygget op, og hvordan du rimelig hurtigt får hul igennem, og lærer lidt om forskellige mikrofoner, gain-staging, effekter mm. En Rigtig god basal viden, du kan tage med dig videre i alle mulige situationer.
Vi arbejder både på analog og digital mixer.
 
Max 20 pladser.
 
Praktisk info:
Tirsdag d. 3. december kl 20.30 til 22.00 i Lokale 001.
Tirsdag d. 10. december kl. 20.30 til 22.00 i Lokale 001.
 
Tilmelding efter først-til-mølle-princippettil kontoret på tlf: 55883920 eller mail:Musikskolen@naestved.dk
 
 
Workshop#3 – Studie og mix
Med Jakob Møller Gundel.
 
Du lærer hvordan du bruger forskellige DAWS/programmer, fx Pro Tools, om om forskelligt grej som fx lydkort, mikrofoner mm. Du ender med være i stand til at lave din egen indspilning af et band, samt mixe sangen efterfølgende. Der er også lidt plads til individuelle spørgsmål og hjælp.
Jakob underviser til daglig i trommer og sammenspil. Derudover indspiller, producerer og mixer han for en del forskellige kunstnere i primært rock genren. Jakob har bl.a. indspillet og mixet for Black Book Lodge, Franklin Zoo, Natjager, The Interbeing m.fl.
PS. Der vil efterfølgende være mulighed for et individuelt tilpasset forløb, for dem af jer der ønsker at gå mere i dybden med fx MIX.
 
Praktisk info:
Max 10 pladser
 
Fredag d. 29. november kl. 15.00 til 17.00 i lokale 001
Fredag d. 13. december kl. 15.00 til 17.00 i lokale 001
Fredag d. 10. januar kl. 15.00 til 17.00 i lokale 001
Lørdag d. 11. januar kl. 10.00 til 17.00 i lokale 001
Fredag d. 24. januar kl. 15.00 til 17.00 i lokale 001
 
Tilmelding efter først-til-mølle-princippettil kontoret på tlf: 55883920 eller mail:musikskolen@naestved.dk
 
 
Workshop#4 – Hørelære
Med Johannes Nilsson
 
Kunne du tænke dig at blive bedre til noder og rytmer og lære mere om musik? På hørelære-holdene er vi sammen om musikken på en anderledes og sjov måde. Vi træner nodelæsning, udvikler vores gehør og lærer musikteori. Det er et vigtigt supplement til instrumentalundervisningen og alle kan være med!
Hvad laver vi til hørelære?
– lærer et rytmesprog
– læser og klapper rytmer
– træner vores pulsfornemmelse
– lærer om skalaer og kvintcirklen
– synger melodier på trintal (bladsang)
– hører, læser og synger intervaller og akkorder
– lærer om nodesystemet og musikteori
– spiller musikteori-spil
 
Praktisk info:
Undervisningen foregår på hold med ca 5 elever.
Hvert hold mødes 10 gange à 45 minutter om fredagen:
Hold A kl. 15.30-16.15
Hold B kl. 17.10-17.55
Alder: Fra 2. klasse og opefter. (Holdene bliver delt op i aldersgrupper og efter niveau fra begyndere op til videregående.)
Nodelæsning er ikke et krav – det lærer du i undervisningen.
Det er gratis at deltage for Musikskolens sang- og instrumentalelever.
Nye hold starter op i:
uge 47 (fredag 22. november 2019)
uge 9 (fredag 28. februar 2020)
Du tilmelder dig hørelæreundervisningen via SpeedAdmin eller direkte til kontoret på tlf. 55883920 eller mail:musikskolen@naestved.dk
 
 
Workshop#5 – Sangskrivning
Med Ulla Britt Simonsen
 
Skriver du dine egne sange eller vil du gerne prøve kræfter med det? Har du ideer der mangler at blive fulgt til dørs eller melodistumper, der ikke har fået tekst endnu? Så kunne dette muligvis være noget for dig:
Sangskrivning og kreativitet hænger sammen. Kreativitet kræver tid og tålmodighed og konkrete værktøjer. Det forsøger jeg, at skabe gunstige rammer for når vi mødes på musikskolen den 25. januar kl. 10.00-15.00.
Dagen igennem vil vi arbejde både i grupper og alene og vi kommer vi vil se på helt konkrete metoder til at finde inspiration og udtryk på. Vi kigger på det sproglige og indholdsmæssige og dykker ned i melodi, akkordvalg, struktur og tekster. Undervejs vil vi også lytte til kunstnere og eksempler som kan give inspiration.
Kort om Ulla:
Jeg underviser på musikskolen i sang og har i mange år skrevet egen musik. Har bla. udgivet EP med det engelsksprogede projekt Betasongs. Jeg udgiver dansksproget solo projekt til foråret. Jeg har skrevet og co- writet mere end 5 albums med Ulla Abdullas Cocobongoband. Tidligere udgivelser med egne arrangementer: “Tråde” 17 ( fortolkninger), Vocapella samt Black Coffee (a Capella jazz). Jeg har studeret vocal improvisation og fri komposition hos
den amerikanske legende “ Rhiannon”.
 
Praktisk info:
25. jan. kl.10.00-15.00
Sangskrivning og kreativitet hænger sammen. Kreativitet kræver tid og tålmodighed og konkrete værktøjer. Det forsøger jeg, at skabe gunstige rammer for når vi mødes på musikskolen den 25. jan kl. 10.00-15.00. Dagen igennem vil vi arbejde både i grupper og alene og vi kommer vi vil se på helt konkrete metoder til at finde inspiration og udtryk på.
 
Meld dig til hos ullabritt@me.com eller på tlf. 40193323
 
Jeg glæder mig til at se dig

På gensyn i Næstved Musikskole

Musikforskole

Instrument/sang

Sammenspil/kor

Drama

Andre tilbud

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse her. Vi regner med at du er ok med det, men du kan fravælge det, hvis du ønsker. læs mere

Indstillingerne for cookies er på dette websted sat til "Tillad cookies" for at give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Hvis du fortsætter brugen af webstedet uden at ændre din browsers indstillinger for cookies - eller klikker på Accept - så accepterer og godkender du dette. The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Luk